Gasfyr, varmepumpe eller jordvarme?
Ny artikel fra Bolius viser, at det ofte er mest økonomisk at skifte sit gasfyr ud med et nyt fremfor at investere i f.eks. varmepumpe eller jordvarmeanlæg.
Bolius.dk har netop udgivet en ny artikel, som beskriver et forløb hvor et ægtepar er blevet rådgivet til at udskifte deres nuværende gasfyr med et nyt.
De kontakter Bolius for at høre, om det er den bedste løsning eller om det bedre kan betale sig at skifte til enten varmepumpe eller jordvarme.
Baggrunden
Elga og Steffen bor i Blovstrød i et 130 m2 stort hus og har indtil nu opvarmet boligen med naturgas. Men i forbindelse med et eftersyn på deres fyr, får de besked om at det bedre kan betale sig at udskifte det.
De kontakter Bolius og får besøg af energirådgiver Jeanette Standly Mikkelsen, som gennemgår deres muligheder.
Jordvarme – en god idé hvis du har et isoleret hus og masser af plads
Når man skal have jordvarme, vil det klart være en stor fordel at huset er godt isoleret. Det er mange nye huse mens ældre huse ofte har nogle udfordringer her.
Derudover kræver jordvarme forholdsvis meget plads. Du skal beregne 2,5 gange så meget plads til jordvarme som du har boligareal, så eksempelhuset på 130 m2 skal altså bruge 325 m2 friareal ude i haven.
Der må ikke være belægning, store træer eller græsrødder over jordvarmeslangerne, for så kan de give problemer for dine slanger. Så det optimale er et stykke af græsplænen som har dette.
Jordvarme og terrasser
Nogle overvejer om man kan lægge jordvarmeslanger under f.eks. en træterrasse, men dette skal man også holde sig fra, da man dermed skærmer af for solen som skal være med til at opvarme jorden. Dermed bliver jorden også meget fugtig grundet det meget vand.
Omvendt set kan det godt være en løsning hvis man har jordvarmeslangerne under en mørk belægning, f.eks. sort asfalt, for dette vil (som mange kender det) være med til at tiltrække varmen til jorden.
Måske er varmepumper en bedre løsning?
Et alternativ til jordvarmen (og evt. gasfyr/oliefyr) kunne være en varmepumpe (en såkaldt luft til vand pumpe).
Ulempen med denne er nok mere kosmetisk end energimæssigt. For en varmepumpe har en ude-del som ikke må tildækkes, hvilket gør den lidt klodset at se på.
Derudover “summer” en varmepumpe lidt når den kører, og det kan virke generende på nogle. Det er dog ikke noget man vil ligge mærke til under normale omstændigheder.
Hvad kan bedst betale sig?
I artiklen fra Bolius, foretager energirådgiveren en hurtig beregning af investeringen i en ny varmekilde:
Gasfyr: 30-35.000 kroner
Varmepumpe: 60-70.000 kroner
Jordvarme: +100.000 kroner
Investeringsmæssigt er det altså en billig løsning med et nyt gasfyr. Her vil familien kunne spare ca. 5.000 kroner om året grundet den nye gaskedel.
Både et jordvarmeanlæg og en varmepumpe koster ca. 8.500 kroner om året i strøm og hertil kommer et serviceeftersyn som ligger på ca. 1.500,- kroner.
Solceller vil kunne gøre det billigere
Da både jordvarme og varmepumpe bruger strøm vil det (i det lange løb) godt kunne betale sig at kombinere disse med solceller. På den måde vil udgiften til strøm blive reduceret men til gengæld stiger investeringen en smule.
Det er dog ikke nødvendigt at plastre hele taget til med solceller for at drive jordvarme og varmepumper.