Stop med at bakke ind på badeværelset
Hvordan udnytter man bedst muligt sit badeværelse – særligt hvis det er småt?
Har du nogensinde været inde på et badeværelse, der var meget småt? Her tæller båsene på offentlige toiletter ikke med. Alligevel kan de fleste sige ja til spørgsmålet.
Det mindste badeværelse, jeg nogensinde har set, havde ikke engang en bruser. Det var min ven, der boede i lejligheden, og dette såkaldte badeværelse var så primitivt, at det bedst kan beskrives som et hul i væggen med en dør i. Der var et toilet og alt for lille en håndvask, som du nemt kunne banke hoften ind i, når du forsøgte at bevæge dig. De af mine venner, der var meget muskuløse eller bare af bred bygning, måtte bakke ind på dette “badeværelse” og kante sig akavet ud igen. Skulle min ven tage et bad, var der en aflukket bruseniche i soveværelset. Det værste var næsten, at lejligheden ellers var rigtig god, stor og billig. Men “badeværelset” var én stor fejl, og jeg forstår ikke, at han kunne bo der så længe, som han gjorde.
Spørgsmålet er bare: Burde det egentlig være sådan? Har alle ikke ret til at have et godt badeværelse – et, der fungerer? Eller i det mindste at toilettet, håndvasken og selve bruseren bare er i samme lokale? Der er altså en vis form for kvalitet, man ønsker, og det er vel uanset, om du lejer eller ejer. Sandheden er desværre, at det er ikke alle lejligheder, der er indrettet sådan. Bor du i en lejlighed, der godt kunne beskrives som denne, så handler det virkelig om at udnytte pladsen bedst muligt. Hvordan gør du så det? Her er i hvert fald nogle forslag:
- Først og fremmest: Dan dig et overblik over de ting, du ejer, som står på dit badeværelse: Håndsæber, shampoo, duftlys, cremer, barberskrabere – det hele. Overvej, hvad du kan undvære, og tjek også efter, om noget af det skal smides ud.
- Herefter bør du tænke i alternativer. Se rummet lidt ligesom et puslespil: Hvilke ting kunne anbringes mere praktisk et andet sted? Kan nogle af tingene rykkes sammen? Er der noget af det, der trænger til en ny beholder? Køb eventuelt nogle opbevaringskurve, -glas eller -skåle, som du kan samle dine ting i på en mere overskuelig måde.
- Sørg desuden for at dit badeværelse ser pænt og ordentligt ud. At der er malet, og at der er gjort rent. Det at have et præsentabelt og pænt badeværelse handler lige så meget om, hvordan du behandler det, som hvordan der ser ud fra begyndelsen, og hvad du kan arbejde med.
Men hvad nu, hvis du gerne vil have en bedre løsning, som holder på den lange bane? I så fald har jeg også et forslag, der dog er lidt dyrere end en eftermiddag, hvor du rydder op, gør rent og sorterer dine ting. Til gengæld er det noget, der virker.
Hvis du har flere penge at investere
Er dette tilfældet og noget, du kan, så gør det endelig. Jeg kender ikke nogen, som ikke fortjener et godt badeværelse. Uanset om problemet er at udnytte pladsen, når badeværelset er for småt, eller at det handler om at gøre dit badeværelse endnu bedre, så er der muligheder. Det rette at gøre er faktisk at spørge en professionel. Så mangler du en tømrer i Odense, Århus eller et helt tredje sted, så er hjælpen at finde, og den er på vej, hurtigere end du tror. Et tømrer og snedkerfirma vil kunne hjælpe dig med at finde den helt rette løsning på dit problem med badeværelset. De kan både tale med dig om dit problem og sammen arbejde sig hen mod et mål, som passer ind i din hverdag. Kontakt derfor gerne din lokale tømrer i dag.